Igangværende Lektion
Kursus indhold

2.2 Dine drømme eller andres?

2.2 Dine drømme eller andres?

En af de største udfordringer ved at finde sine egne drømme er at adskille dem fra de drømme, vi tror, vi bør have.

Fra barndommen bliver vi påvirket af samfundets normer, familiens forventninger og signaler fra venner og medier. De fortæller os, hvad der er vigtigt, og hvad der er værd at stræbe efter. Ofte begynder vi at tro, at vi skal drømme om det perfekte job, en høj indkomst eller en bestemt status. Men er det egentlig vores egne drømme?

For mange bliver det først klart senere i livet, at de har forfulgt mål, der ikke var deres egne. Det kan skabe en følelse af tomhed – selv når man når målet, fordi målet ikke stemmer overens med ens egne værdier og ønsker.

Børn drømmer frit

Som børn har vi en naturlig evne til at forestille os, hvad der er muligt. Vi drømmer om at blive astronauter, rockstjerner eller opdagelsesrejsende. Når vi vokser op, lærer vi at tilpasse vores drømme til det, der virker realistisk, og til de forventninger, der er til os.

Det er ikke forkert at tilpasse sig. Men det er vigtigt at være bevidst om, hvornår vi gør det.

Det kræver mod at se indad

At udforske sine egne drømme kræver mod til at stille spørgsmål ved de valg, man har truffet. Senere i forløbet dykker vi ned i, hvordan hjernen, flokken og din opvækst former dine drømme. Lige nu skal du bare begynde at lægge mærke til det.

Refleksion

  • Hvad ville du vælge, hvis du kunne se bort fra samfundets forventninger og andres meninger?
  • Kig på de drømme, du skrev ned i sidste lektion. Hvilke føles som dine helt egne? Er der nogen, der måske i virkeligheden er nogle andres?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!