Igangværende Lektion
Kursus indhold

1.1 Velkommen til Udlev drømmen

1.1 Velkommen til Udlev drømmen

Velkommen til Udlev drømmen. Jeg er glad for, at du er her.

Forløbet bygger på min bog Udlev drømmen. Det er ikke en garanti for succes og ikke en nem opskrift på lykke. Du får en kombination af de erfaringer, indsigter og værktøjer, jeg selv har samlet gennem årene: fra kurser og uddannelser, fra mine samtaler med inspirerende mennesker i podcasten G:talks og ikke mindst fra mine egne fejltrin og forsøg på at udleve mine drømme.

Forløbet er til dig, der har en gnist af nysgerrighed på personlig udvikling og gerne vil leve mere i tråd med dine egne værdier og ønsker. Måske har du drømme liggende i baghovedet, men har aldrig fundet modet til at gøre noget ved dem. Måske ved du godt, hvad du vil, men føler dig låst af hverdagens krav og andres forventninger. Eller måske kører du lidt på autopilot og ved egentlig ikke helt, hvad du drømmer om.

Uanset hvor du står, er målet det samme: at du får mere klarhed, og at du begynder at handle.

Sådan er forløbet bygget op

Forløbet følger bogens fire dele:

  1. Forstå dig selv – hvorfor vi mennesker er, som vi er, og hvad der holder os tilbage (modul 2–6).
  2. Kend dig selv – dine værdier, dine menneskelige behov og dit 'hvorfor' (modul 7–8).
  3. Drøm, planlæg og udlev – de konkrete værktøjer, der får dig fra drøm til handling (modul 9–11).
  4. Fundament – vaner, modgang, vedholdenhed og hvad succes betyder for dig (modul 12–14).

Til sidst samler vi det hele i en afslutning med din personlige plan (modul 15).

"Drømme skal ikke drømmes, de skal udleves."

Din opgave

Find en notesbog, eller opret et dokument, som kun bruges til dette forløb. Skriv dagens dato øverst og én sætning om, hvorfor du har valgt at starte på forløbet lige nu.

1 kommentar

Nils Gisli
 

Sådan 🥳 Vi er i gang 🔥 Godt at se dig 🤗
Frem med kaffen eller anden form for hygge ☕🥤🍵 Åbn din notesbog/blok 😀 og så er I faktisk i gang med at udleve drømmen 😜 Yep 👏😁 Den er god nok. Der er nu det starter 🚀

Læs mere
Læs mindre